Ankenævnet for Tekniske Installationer er et privat godkendt ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeriet.
Ankenævnet blev stiftet i 2006 af brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne, Forbrugerrådet Tænk og Parcelhusejernes Landsforening med det formål at medvirke til en nem og effektiv løsning af uoverensstemmelser mellem forbrugere og bygningssmede, el- og vvs-installatører.
Ankenævnet behandler klager fra forbrugere mod erhvervsdrivende, der er etableret i Danmark, over el-, vvs- og smedearbejder samt elinstallationsrapporter udført efter huseftersynsordningen.
Såfremt du ønsker at klage over bl.a. kvaliteten af det udførte arbejde og/eller regningens størrelse m.m., skal denne klage indgives på den formular, der bl.a. ligger nedenfor. Klager skal sammen med klagen indbetale et klagegebyr på 400 kr. Du kan finde det kontonummer, klagegebyret skal overføres til, i klageskemaet på side 4.
Vær opmærksom på, at der findes to forskellige klageskemaer.
Såfremt din klage drejer sig om:
Eventuelle bilag bedes fremsendt som PDF i stående retning, se eksempel her
Fotos skal være påført dato, helst digital dato.
Sagsbehandlingen foregår på dansk og er som udgangspunkt elektronisk, men kan helt eller delvist foregå pr. post.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ligger i øjeblikket på 6 måneder, men kan variere afhængig af antal indkomne klager samt karakteren heraf.